Der er ikke én vindende standard eller et optimalt sæt komponenter. Man må derimod designe sit TSN i forhold til den konkrete anvendelse. Der findes i dag både inden for hardware og software en række kommercielle of-the-shelf (COTS) komponenter, som man med fordel kan basere sin  løsning på. Vi gennemgår nedunder de vigtigste inden for to hovedområder:

• Kommunikationsteknologier og –standarder
• Data- og IoT-platforme

Kommunikationsteknologier og –standarder
Ved valget mellem mulige kommunikationsteknologier skal en lang række forhold overvejes:

• Topologi: Hvilke enheder indgår i netværket, og hvordan skal de kommunikere? Skal netværket have forbindelse til Internettet og, i givet fald, hvordan?
• Energi: Hvor meget energi er der til rådighed for de enkelte enheder – og er der evt. forskellige typer enheder med forskellige energiforsyninger i netværket (batteri, energihøst, lysnet)?
• Båndbredde: Hvor meget data skal der sendes rundt i netværket pr. tidsenhed?
• Trafiktype: Sendes data hele tiden/kontinuerligt, eller er der (lange) pauser imellem datatransmissioner?
• Rækkevidde: Hvor langt er der fysisk imellem sender og modtager ved transmissioner i netværket, er det indendørs eller udendørs, og er der frit udsyn mellem sender og modtager eller kan der være forhindringer?
• Forsinkelser: Hvor lang tid må der gå fra data er klar til afsendelse til det rent faktisk ankommer hos modtageren?
• Quality-of-service: Skal netværket kunne stille garantier? F.eks. at data med en høj prioritet overføres inden for en garanteret tidsfrist eller med en maksimal forsinkelse.

Valg af kommunikationsteknologi har stor betydning for energiforbruget. I mange TSN applikationer er kommunikationen den suverænt største energisluger, og valget af trådløs kommunikationsteknologi kan betyde forskellen på, om sensorenheden kan forsynes af et lille knapcellebatteri/solcelle eller om det skal tilsluttes strøm fra lysnettet. Det vil ofte være værd at overveje at kombinere flere teknologier, eksempelvis en til den interne kommunikation (f.eks. ZigBee) og en til den eksterne (f.eks. WiFi).
Et udvalg af de mest udbredte teknologier og standarder for TSN kommunikation gennemgås herunder.

• GSM/GPRS(/EDGE/UMTS/HSPA/LTE): Alle standarderne for mobiltelefoni og mobildata finder naturligvis anvendelse inden for TSN, men på grund af de generelt lave datamængder ser man sjældent andet end ”2G” teknologierne (GSM/GPRS og eventuelt EDGE) i praksis. Den store fordel ved disse teknologier er naturligvis rækkevidden, som er adskillige kilometer, og den (stort set) allestedsnærværende dækning. Men uløseligt sammen med denne fordel hører også den store ulempe, som er et enormt energiforbrug i forhold til de andre teknologier.
• WiFi: Standardteknologien for lokal Internet kommunikation fra laptops og mobiltelefoner. Den store udbredelse af WiFi-netværk gør teknologien attraktiv for sensornetværk – især i indendørsområder, der typisk allerede er dækket af WiFi. Kigger man alene på energiforbrug pr. bit (ved maksimal båndbredde) vinder WiFi suverænt konkurrencen over alle de andre teknologier, men da et TSN ikke har behov for at streame 25 HD film samtidig, er denne sammenligning ikke særlig relevant. Ved de meget lave datarater, som man typisk finder i et TSN, klarer WiFi sig desværre ikke særlig godt, og WiFi er decideret ubrugelig, hvis man ønsker meget lang levetid på et lille batteri. Rækkevidden for WiFi ligger typisk på 100 meter udendørs og noget mindre indendørs.
• Bluetooth (Low Energy a.k.a. SMART): Denne standard er oprindelig udviklet som en ”kabelerstatning” til mobiltelefoner, således at brugeren kunne slippe for kablet mellem telefon og headset eller pc. Teknologien egner sig bedst til dataudveksling i en lille gruppe enheder, der er fysisk tæt på hinanden – rækkevidden er typisk 10 meter. Det er muligt at bygge større netværk med Bluetooth (de såkaldte ”scatternets”), men det er rimeligt besværligt og ses stort set kun i akademiske artikler. I praksis ligger grænsen altså på 8 enheder inden for en radius på ca. 10 meter. Low Energy/SMART-versionen af Bluetooth (introduceret i Bluetooth v4.0 i 2010) er i adskillige sammenligninger med IEEE 802.15.4 og ANT blevet kåret som den teknologi, der bruger mindst energi.
• IEEE 802.15.4/ZigBee/WirelessHART: Standarden IEEE 802.15.4 er i dag en af de mest udbredte kommunikationsformer i TSN og bruges i mange forskellige sammenhænge. To af de mest kendte er ZigBee og WirelessHART. ZigBee er en standard, der primært er rettet mod det intelligente hjem/kontor. Den har forskellige ”profiler” til styring af bygningsautomatik (lys, indeklima), underholdning (musik, radio/TV) samt til overvågning (tyveri, brand). Der er endvidere en profil til medicinske sensorer, som kan bruges i forbindelse med telemedicinsk hjemmemonitorering. WirelessHART er rettet mod industriel overvågning. Der findes en række forskellige varianter af IEEE 802.15.4, hvoraf den mest udbredte opererer i det samme 2,4 GHz radiobånd som WiFi, Bluetooth og ANT. Der eksisterer imidlertid også en række varianter, som opererer i radiobånd under 1 GHz. I modsætning til f.eks. Bluetooth er IEEE 802.15.4 velegnet til at danne endog meget store netværk (tusindvis af enheder). Rækkevidden er typisk 100 meter udendørs og noget mindre indendørs.
• ITU-T G.9959/Z-Wave: Z-Wave (http://www.z-wavealliance.org/) er en (oprindelig dansk) standard for bygningsautomatik og overvågning, som konkurrerer med ZigBee om størst udbredelse i verden (der er delte meninger om, hvilken der er mest udbredt i dag, og hvilken der er mest fremtidssikker, men det er en længere historie). Selve radiostandarden for Z-Wave er siden blevet udskilt i en ITU-T standard nummer G.9959, således at andre applikationer i dag kan bygges på den samme radiostandard. I modsætning til WiFi, Bluetooth, ANT og den mest udbredte version af IEEE 802.15.4 opererer ITU-T G.9959 i et radiobånd under 1 GHz. Dette betyder, at signalet har lettere ved at trænge igennem en række materialer og dermed typisk vil klare sig bedre indendørs. Rækkevidden ligger omkring 100 meter.
• ANT(+): Denne standard er primært rettet mod fitness og træningsudstyr, så som puls-ure, cykelcomputere og lignende samt i et vist omfang også medicinske sensorer – primært de, der er relevante i forbindelse med sport og træning. Selve radioteknologien er på mange punkter sammenlignelig med IEEE 802.15.4. Rækkevidden for ANT er lavere end IEEE 802.15.4 (typisk 10-30 meter), men til gengæld er båndbredden 4 gange større.
• RFID/NFC teknologier: Den største gruppe er de passive ikke-batteridrevne tags, der er kendetegnet ved lav kommunikationsrækkevide (10 cm til max 5 meter). Energien overføres i radiosignalet fra en speciel læseantenne til et tag – to tags kan således ikke tale sammen. Kan kombineres med simple sensorer, f.eks. temperatur. Pris, levetid og en høj grad af standardisering er fordelen ved anvendelse af passive RFID tags.
• IP (med TCP eller UDP): Ofte vil det være relevant at overveje, om de enkelte enheder på det trådløse sensornetværk skal være direkte til stede på Internettet. Dette kan have både fordele og ulemper. Fordelene er bl.a. at Internettet bygger på åbne standarder, så man slipper for at skulle etablere sit eget ”lukkede” TSN, men kan nøjes med at udvikle sit produkt; man kan opnå interoperabilitet med andres produkter; og Internettet forventes fortsat at eksistere mange år ude i fremtiden. Ulemperne ved den direkte tilstedeværelse på Internettet kan så til gengæld være, at der kræves mere hukommelse og energi. Der findes standarder (til dels endnu under udarbejdelse) for, hvordan man kan udveksle Internettrafik med energibegrænsede sensorer over IEEE 802.15.4, Bluetooth LE og ITU-T G.9959 (http://tools.ietf.org/wg/6lo/, http://tools.ietf.org/wg/6lowpan/, http://tools.ietf.org/wg/roll/, http://tools.ietf.org/wg/core/).

Data- og IoT-platforme
Sensordata opstår på den enkelte sensorenhed og bliver herefter indsamlet typisk først igennem et lokalt TSN og herefter sendt til en central server og/eller en direkte modtager (m2m) igennem en IP-baseret mekanisme.

• Generelle dataplatforme: Håndterer opsamling og lagering af sensordata ofte igennem simple (REST) http interfaces. Data struktureres omkring sensorerne, der oprettes f.eks. et virtuel device (Xively) eller en kanal (ThingsSpeak) hvortil der uploades datapunkter fra den enkelte sensorenhed, evt. med geografisk position tilknyttet. Data kan hentes ud i tidsserier og f.eks. visualiseres i grafer. Den enkelte sensorenhed skal kende en API-nøgle og er selv ansvarlig for hvor ofte data uploades (push). Der findes en del platforme, både rene SaaS-løsninger som Xively og open source-løsninger som ThingsSpeak, der kan installeres på egen server.
• Domænespecifikke dataplatforme: Har fokus på et afgrænset problemområde, hvortil der stilles mere specifikke redskaber til rådighed. F.eks. inden for energiområdet OpenEnergyMonitor tilbyder ud over en open source dataplatform en færdigudviklet hardware-løsning til energiovervågning. Populære domæner er energi, SmartHome
• ”Åbne data”-platforme: Disse platforme er specifikt designet til at udstille data så andre nemt kan finde, forstå og benytte sig af dem. Grundlæggende tilbyder de samme funktionalitet som de generelle dataplatforme, men tilføjer hertil muligheden for at man kan beskrive indholdet af datasæt. Er ofte centreret omkring en bestemt region eller by, fx det danske GateSense.
• Proprietære (domænespecifikke) platforme: De fleste større it-virksomheder tilbyder generelle IoT-platforme, typisk som et element i en større løsninger, bl.a. Oracle, IBM og SAP. Tilsvarende findes en del domænespecifikke proprietære platforme rettet mod slutkundesegmentet, f.eks. danske Saseco, en energi-dataplatform til bl.a. forsyningsselskaber og ejendomsselskaber.

Guide til valg af trådløs teknologi
Ved valg af trådløs teknolgi er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken rækkevidde man har behov for, hvor meget data der skal kommunikeres pr. tid, og hvor meget strøm man kan tillade sig at bruge. Valg af frekvens har betydning for, hvor godt signalerne gennemtrænger materialer; generelt giver en lavere frekvens en bedre gennemtrængningsprofil og mulighed for at sende over lange afstande med lavt strømforbrug. Nedenstående tabel giver et overblik over de gængse standarder og hvor/hvornår de typisk anvendes.

Trådløs teknologi	Rækkevidde [m]	Data rate [kbit/s]	Antenne strømkrav [mA]	Frekvens [MHz]	Anvendelse
NFC	0,05	3392	3	13,56	Bruges til manuel aflæsning af udstyr/sensorer.
RFID	12	100	3	868	Monitorering af genstande, fx fødevarer eller medicin (temperatur).
Sub GHz	1000	100	20	169-915	Benyttes i mange propritære løsninger, da det giver en god rækkevidde/energi-ratio. Fx monitorering af installation i bygninger.
SigFox	40000	1	20	868	Til netværk med meget lav datarate, fx en installation der en gang i døgnet melder at alt er ok.
GSM	40000	384	330	900 + 1800	Typisk knudepunkt/gate, der forbinder et sub-netværk med en central server. Kan også sidde på en enkelt sensor.
Bluetooth Low Energy	10	100	0,01	2400	Fleksible mindre lokale sensornetværk eller distribuerede netværk for data indsamles med mobile enheder.
Bluetooth	10	3000	40	2400	Faste lokale installationer i bygninger, fx monitorering af lyd.
WiFi	100	250000	100	2400	Typisk knudepunkt eller større sensorkunder med adgang til strøm. Bruges også et lokalisering.
WiFi direct	100	250000	100	2400	Typisk knudepunkt eller større sensorkunder med adgang til strøm. Bruges også et lokalisering.
ZigBee	100	250	15	2400	Home automation og sundhedområdet, hvor forskellige produkter skal kunne snakke sammen.
Ultra WideBand	10	480000	60	>3000	Bruges typisk til lokalisering med begrænset meta-data.